FysioDanmark Herning tilbyder undersøgelse og behandling af bækkenbunden.

Bækkenbunden

Bækkenbunden er den muskelgruppe, der danner bund i dit bækken.

Bækkenbundens funktion er:

  • At sørge for du kan holde tæt på urin, tarmluft og afføring.
  • At understøtte dine underlivsorganer. Bækkenbunden danner en hylde til henholdsvis blære, skede og endetarm.
  • At stabilisere dit bækken. Det er derfor vigtigt, at du har kontrol over din bækkenbund for at undgå og afhjælpe smerter fra både bækken og ryg.
  • Bækkenbunden ligger skjult inde i kroppen, og det kan være svært at få en fornemmelse af musklernes arbejde. En grundig information om bækkenbundens opbygning og funktion, er med til at sikre, at du træner på den rigtige måde.

De første tegn på en svag bækkenbund er tyngdefornemmelse i underlivet eller et dryp i utide. Det er aldrig for sent at træne sin bækkenbund.

Men har du ikke fat i de rigtige muskler, – så udebliver effekten!

Bækkenbundsundersøgelse og behandling

Vores GynObs fysioterapeut, der er specialuddannet i bækkenbundsproblematikker, vil gennem samtale og undersøgelse af bækkenbunden klargøre omfanget af din problematik.

Ved undersøgelsen vurderer fysioterapeuten, hvordan din bækkenbund fungerer. Undersøgelsen danner grundlag for tilrettelæggelsen af behandlingen, som bl.a. kan bestå af styrke- og udholdenhedsøvelser, vejrtrækningsøvelser og venepumpeøvelser.

Herudover kan der forekomme vejledning om væskeindtag, hjælpemidler og andre behandlingstiltag.

Hovedparten af behandlingen består af hjemmeøvelser, suppleret med opfølgning på klinikken.

På sigt kan behandlingen resultere i at symptomerne helt, eller delvist reduceres.