Er du blevet diagnosticeret med Sclerose?
Vores Sclerosehold henvender sig til folk med Sclerose, som er motiveret og egnet til at træne på hold.
Kan jeg træne med?
Der er ikke to tilfælde af Sclerose, der er ens. Symptomer, alder og aggressiviteten af sygdommen varierer meget fra person til person. Uanset hvilken form for dissemineret Sclerose du har, har du muligheden for selv at være aktivt deltagende i forsøget på at mindske, og eventuelt bremse nogle af de symptomer, som netop du døjer med.
Inden opstart af holdtræning på klinikken
Før du starter, vil en af vores fysioterapeuter se dig til en grundig undersøgelse og samtale. Denne konsultation vil være grundlaget for tilrettelæggelsen af din træning. Træningen vil blive planlagt efter individuelle behov, og du vil være under supervision af en fysioterapeut under hele forløbet.
Hvad består træningen af?
Holdtræningen består af konditionstræning og styrketræning. Derudover vil der også indgå bl.a. gang- og balancetræning. Vi lægger vægt på hele tiden at udfordre hver enkelt deltager bedst muligt. Formålet er, at
give dig de bedst mulige fysiske forudsætninger til at håndtere en dagligdag med en progressiv sygdom.
Superviseret træning
Holdet vil altid være under supervision af en fysioterapeut, som sikrer at du tryg under din træning og udfører dine øvelser korrekt. Fysioterapeuten vil løbende tilpasse dine øvelser, så de fortsat passer til netop din problematik.
Tidspunkt: Tirsdage kl. 09.00-10.00 - Fysioterapeut: Allan Knudsen