Har du fået en løbe- eller overbelastningsskade?
Mange løbere bygger deres løb op hen over de varmeste måneder. Når så det bliver vinter og koldt holder de pause. Når det igen bliver forår, startes der forfra.
Mange øger træningsmængden for hurtigt – med overbelastningsskader til følge, da styrke og udholdenhed er gået tabt i vinterpausen. Derfor skal du naturligvis fortsætte med at løbe hen over vinteren, hvis du vil bevare den opnåede styrke og udholdenhed.
Hvordan kommer samarbejdet dig til gode?
FysioDanmark Herning og Sport24 i Herning gågade har lavet et samarbejde, der hjælper patienter, der døjer med overbelastnings- og løbeskader.
Ved at supplere løbetræningen med stabilitets- og styrkeøvelser har du mulighed for at undgå mange af de skader, der opstår i relation til en utrænet krop. Det er ligeledes vigtigt at finde et par løbesko, der passer til dig og din løbeteknik.
Du bliver vejledt i træningen og hjulpet til at finde de rigtige løbesko i forlængelse af den behandling du gennemgår hos vores fysioterapeut. Synergien i den faglige viden, der er hos FysioDanmark og Sport24 hjælper dig på bedst mulig måde videre og ud af dit skadesforløb.