FysioDanmark Herning tilbyder undersøgelse af bækkenbunden og behandling af inkontinens.
Inkontinensbehandling
Inkontinens og ufrivillig vandladning rammer både mænd og kvinder – og mange af os. De to hyppigste former for inkontinens er stressinkontinens og urge-inkontinens, og ofte ses en blanding af de to inkontinensformer.
Stress-inkontinens defineres ved ufrivillig vandladning i forbindelse med f.eks. hoste, nys, løft eller fysisk aktivitet. Ofte små mængder.
Urge-inkontinens defineres ved ufrivillig vandladning på grund af en pludselig og kraftig trang til at lade vandet. Ofte store mængder.
Træning af bækkenbunden er altid første valg i behandling af inkontinens. Med fysioterapeutisk inkontinensbehandling opnås ofte et godt resultat. Inkontinensbehandling kan være noget for dig, hvis du har følgende symptomer:
- Svært ved at holde på vandet ved host, nys eller pludselige bevægelser
- Svært ved at nå på toilettet
- Svært ved at holde på vandet ved fysisk aktivitet
- Problemer efter graviditet og fødsel
Der er mange årsager til inkontinens, men den hyppigste årsag er de forandringer, der sker i forbindelse med graviditet og fødsel. Herudover kan årsagen være hormonelle forandringer, lænde- og bækkenproblematikker, medicinske og neurologiske sygdomme.
Vores GynObs fysioterapeut, der er specialuddannet i bækkenbundsproblematikker, vil gennem samtale klargøre hvilken type inkontinens, det drejer sig om.
Derefter foretages en underlivsundersøgelse, hvor bækkenbunden vurderes i forhold til muskelfylde, skader på musklen, din evne til at knibe korrekt, udholdenhed, styrke og koordination. Du får vished om din knibe-funktion og hjælp til at knibe korrekt.
Blærens funktion vurderes ud fra væske- og vandladningsvaner. Det er vigtigt at få stillet den rigtige diagnose for at iværksætte den med effektive behandling.