Specialist i muskuloskeletal fysioterapi – certificeret af Dansk Selskab for Fysioterapi

Dette er det højeste certificerede kliniske kompetenceniveau, man kan opnå som fysioterapeut i Danmark.

Hvorfor vælge specialistkonsultation?

Når du vælger specialistkonsultation, investerer du i fysioterapi på det højeste kliniske niveau i Danmark. Her får du ikke bare behandling – du får indsigt, tryghed og dokumenteret kvalitet.

Målrettet og præcis behandling

Med avancerede kompetencer inden for vurdering, diagnostik og behandling får du en specialist, der ser hele dig – og hurtigt finder vejen til den rigtige løsning.

Viden og erfaring i ét

Fysioterapeuten forener 10+ års klinisk erfaring med nyeste forskningsbaserede metoder. Du bliver mødt af en fysioterapeut, der både mestrer nuværende praksis og samtidig konstant opdaterer sin faglige værktøjskasse.

Helhedsorienteret tilgang

Ved at kombinere smertevidenskab, fælles beslutningstagen og en patientcentreret tilgang bliver behandlingen tilpasset både din krop, dine vaner og dine tanker. Du bliver involveret – og det giver bedre resultater.

Kvalitetssikring som standard

Specialisttitlen stiller høje krav til dokumenteret supervision, efteruddannelse og kontinuerlig udvikling. Det betyder, at du får en fysioterapeut, der konstant evaluerer og forbedrer behandlingsforløbet – med fokus på dig.

Specialistens baggrund

For at opnå titlen som certificeret specialist af Dansk Selskab for Fysioterapi skal man gennemføre en omfattende efteruddannelse samt en ansøgnings- og godkendelsesproces. 

I Alex’ tilfælde har han opnået følgende efteruddannelse, der berettiger ham titlen: (udover grunduddannelsen)

  • Kandidatgrad i fysioterapi fra Syddansk Universitet (2-årig fuldtidsuddannelse)

  • Yderligere 1 års fuldtids specialerelevant efteruddannelse – stor del gennemført på Aalborg Universitet. Efteruddannelsen inkluderer blandt andet udvidet muskuloskeletal vurdering og behandling, smertevidenskab og farmakologisk behandling, differential diagnostik, diagnostisk ultralydsscanning, kognitiv funktionel terapi og sportsfysioterapi.

  • 50 timers dokumenteret klinisk supervision

  • 10+ års erfaring fra klinisk praksis

  • Medvirkende på forskellige forskningsprojekter og førsteforfatter af forskningsartikel

Du er derfor garanteret en fysioterapeut på det højeste kliniske niveau i Danmark, som har redskaberne til løbende at kvalitetssikre og videreudvikle behandlingen – altid tilpasset den enkelte patient.

Specialistkonsultationen varer ca. 1 time (30 min mere end normalt) så vi kan komme helt omkring dig og få igangsat den rigtige behandling fra start. Det sparer dig tid fordi vi kan igangsætte det hele fra første konsultation – Ved behov kan der yderligere undersøges med en ultralydsscanning, læs mere om ultralydsscanning længere nede på siden.

Book tid her